Fremtidserindringer

 

Et tilbagevendende begreb i alt hvad jeg beskæftiger mig med er RUM. Både de fysiske rum og meta-rummene. Når jeg siger "metarum", tænker jeg på "erkendelsens omhyggeligt sammenbyggede kreds af forestillinger og visioner" (Niels Bohr), som danner det personlige univers, det enkelte menneske handler udfra.


Oftest har man som "almindeligt menneske" ingen anelse om hvad erkendelsens metarum har af udviklingsmuligheder og overraskelser. Indtil man en dag - mens man går omkring helt omsluttet af sit eget private, vanedannede metarum - mødes af en duft, en smag, en lyd, et billede eller en anden form for manifesteret "fremtidserindring", som Selvet genkender og inspireres af.

Dagbogsnotat  22.9.2014 om en fremtidserindring:

Min egen erkendelse af rummets mange betydninger blev vakt i en meget tidlig alder - helt konkret på Kolding gamle Kirkegård. - Et fantastisk rum, skabt af mur på alle sider. Her er jeg i følgeskab med mine bedsteforældre og deres åbne sind. Og mens de mediterer i deres forforældres fine lille have, går jeg på opdagelse, opfyldt af en forunderlig følelse af at være helt alene i Verden:


Ind går jeg
mellem kæmpemæssige, smukke gamle træer
og æventyrlige, mosgroede grave
alt er fyldt med ånd

og denne stedets særlige ånd
omslutter mig med sit åndedrag
og en ganske særlig modtagelighed
inspireres i mit sind.

Ja, jeg indser nu - i et tilbageblik - at denne oplevelse af forbundethed med Naturens Mysterie har ligget i mig lige siden, - som en Fremtidserindring .- En Fremtidserindring som hele tiden har gjort mig opmærksom på, at hvert eneste sted i verden, og hvert eneste tidspunkt i livet, har sin egen helt specielle mulighed for ånd.

Og i grunden glider begreberne om tidsånden og om stedets ånd - genius loci - som en rød tråd igennem alle mine forsøg med akvareltegninger, rumobjekter og rum iøvrigt. Forsøg som for mig har vist sig at udgøre de rituelle handlinger, som skulle til for at genoprette kontakten til en åndelig dimension. -Ja, i den kristne tradition taler man jo ligefremt om en Helligånd!

 

stangguder

Opmarcherede stangguder

Om Stangguderne

På det personlige plan er mine ekstremt enkle Stangguder - et bræt på to ben og med antennehoved - blevet indbegrebet af forbindelsen mellem fortid, fremtid og nutid i de universelle og interkulturelle impulser mit liv får næring af. Det er fra disse impulser jeg henter inspiration til de mønstre og rytmer, der for mig betyder sprog og fortælling på een og samme tid.

På den måde er hver eneste Stanggud blevet både landingsbane og grej på sin egen rumstation, som bindeled til usynlige energifelter.

Og Stanggudernes fortælling er den enkle, jeg selv har erfaret, at den egentlige kunst ved kunsten handler om at være i stand til at skabe det metafysiske rum i rummet - det metarum -hvor ånden gives mulighed for at indfinde sig, og får lyst til at reincarnere igen og igen i nye iklædninger.