tankelabyrint gul

Tankelabyrint 

Erkendelsens rum - det rum der indeholder alle vore forestillinger om verden og mennesket, om liv og død, om kærlighed, etik, moral, livskvalitet, arkitektur osv., kalder jeg metarummet. Det metarum er under indflydelse af min biografi, min samfundsarv, - og af det kollektive ubevidste. Dvs. også af forestillingerne i familiens metarum og i det kulturelle metarum, jeg er vokset op i.


Men på hvilken måde er erkendelsen et rum ?

Jo, forestil dig at du sidder midt i et “virtuelt” rum. Det vil sige det “metarum” du ubevidst oplever omkring dig i forskellige situationer - og som du handler udfra.


Det metarum er lige netop på størrelse med dine private forestillinger om dig selv og verden. Du kan sidde alene i et lille studieværelse og samtidig være alle steder på een gang, i dit metarum. Eller, du kan helt konkret eje et palads, og samtidig føle dig totalt indespærret i dine forestillingers bygningsværk.

 

tankelabyrint groen


Og ubevidst bygger du om og bryder ned og bygger til i dit metarum, afhængig af dine oplevelser og tolkninger, fra øjeblik til øjeblik. Dine foredomme er som skabsmøbler i rummet: tunge eller lette, mørke eller lyse og måske i alle regnbuens farver.

Det er DIT metarum. DU er selve ildstedet midt i rummet.


Forestil dig nu at du sidder sammen med et nyt menneske, et nyt sted. I kikker på hinanden igennem imaginære vinduer i jeres respektive metarum. Måske åbner I en dør på klem og måske slår I vægge ned imellem jer og udveksler håndgribelige ting og sager, og måske giver I næring til en ild, med smukke visioner og medleven. Ja, måske træder I ind i et fælles "broderskab".


På den måde er verden sammensat af usynlige byer og bosteder, af befæstede borge i vidtstrakte landskaber, og små skrøbelige telte - udsat for vind og vejr - med lune ildsteder.

tankelabyrint violet


Og, du kan nemt skabe nye metarum, nye steder og med et helt nyt indhold - i tanken - der hvor det store arbejde ligger, det er at flytte selve ildens sted ud i virkelighedens verden.


Eller - er metarummene - i virkeligheden - virkelighedens verden ?

Kunne alting - i virkeligheden - se helt anderledes ud ?

Hvem eller hvad er det i grunden som tænker - når jeg tænker. Og hvordan bliver nogle af disse tanker til konkrete former. - Ja, hvor får jeg mit formsprog fra?


Det har jeg prøvet at danne mig forestillingsbilleder af netop ved hjælp af begrebet: et metarum. Et begreb som jeg har udviklet i og med min artikel: “Metarummets Akitektur - reflektioner af forholdet mellem fysisk rum og psykisk rum i den skabende proces.” 


Begrebet “metarum”er først og fremmest udsprunget af en stadig undren over, hvor ideerne, formerne og rummenes indretninger, mon kommer spadserede fra. Sammen med en undren over hvor meget “tanke-tvang” der i grunden ligger i den måde jeg lever min tilværelse på. Er al den konformitet, der hersker i “moderne” samfund måske ligeså belastende for tanken nu, som konformitet var i “gamle” dage?

Og hvordan ville mit og mine døtres liv ha’ formet sig uden 1968 opgøret. Og hvad skulle jeg ha’ stillet op med mine projekter, uden de forfattere som genetablerede fysikkens nye verdenssyn i samklang med Østens urgamle visdom og helhedssyn. Og hvordan ville mine tanker være skruet sammen nu, uden den jungiansk inspirerede interesse for oprindelige kulturers shamanisme og oldkirkelig mystik.


Det billede vi har af verden er blot eet af mange muligheder, fordi det kun er en model intellektet har skabt, udfra de iagttagelser vi, med de forhåndenværende metoder, er i stand til at foretage, og med de begreber og billeder vi indtil nu har til rådighed for tanken. Vil vi det radikalt nye kræver det ny-tænkning: nye tænkningsmodeller, men også helt nye forestillingsbilleder.


Vor tids mennesker er, generelt, ikke så forskellige fra "tidligere tiders" i indbyrdes afhængigheder, forestillingsmæssigt. Langt de fleste mennesker, i moderne tider, kan, og magter, ikke andet end at købe sig til en præ-fabrikeret, genstandsmæssig identitet, at spise præ-fabrikeret, og præ-doseret, mad, og at overtage præ-fabrikerede holdninger til lidt af hvert.


Med et af Tidens gængse udtryk for overvejelse, vil jeg sige: "det er ærgerligt".

cyborgs familie

Cyborgs

 .......Quantum mechanics represents a more interesting, richer analogy of human life, than Newtonian mechanics could conceivably be.
( Robert Oppenheimer )

Jeg ser mit metarum's begreb, om de menneskeskabte realiteters forudsætninger, som et komplementært, fænomenologisk, bidrag til videnskabens begreb om komplementaritet. - Det er overvejelser, som har billedgjort sig selv gennem mine akvareltegninger og tidlige rumobjekters 'forsøgsopstillinger', og som har hjulpet mig til at forstå, at 'enhver årsag er effekten af sin egen effekt' (Ibn'Arabi).

Under alle omstændigheder ser jeg kulturernes forskelligartede metarum, som erkendelsesmæssigt nødvendige konstruktioner, hvori det - på ethvert sted - er forsøgsmæssigt og følelsesmæssigt muligt at bestemme hvor grænsen går, mellem det fysiske og det psykiske, og mellem erkendelsens øvrige komplementære modsætningspar: subjekt/objekt, fortid/fremtid, fysik og metafysik.

 

cyborg blaa