Spacemakings
Europa - Stedets hvileløse Ånd
Sommerfuglen som figurlig og symbolsk inspiration indgik i mit arbejde fra starten. Siden kom det vingede væsen - symbolet for genfødsel - uopfordret flyvende ind fra arketypernes virtuelle felt i forskellig iklædning. For eksempel som Rumdronning eller som her: ”Europa - stedets hvileløse ånd”. Projektet er mit forslag til ”randmonument for området mellem land og by”, bestilt af Statens Kunstfond i forbindelse med deres 25 års jubileum i Rosenkærhallen hos B&W.
Med ”Europa - stedets hvileløse ånd” har jeg genkaldt mig den slags randzoner, som et så rodet og kedsommeligt område at stedets ånd har måttet forlade det. Og nu forsøger jeg at lokke den tilbage med et symbol som på een gang udtrykker både landingstårn og selve den bevingede ånd.
Tårnet er i skala 1:5, måler 175 cm og er skåret med computerstyret laser i 5 mm stålplade.
Casa Camilla
Dukkehuse og skabsmøbler til en lille pige i Barcelona. Husene, der kan løftes ned af deres sokler, er på hjul, og kan således indtage lejlighedens forskellige rum, afhængig af hvor det er bedst at lege for flere børn sammen.
Projektet er en udløber af mit dukkehus-konkurrence-projekt "House of Mandala" samme år. Til Camillas huse har jeg ladet mig inspirere af historiens facader: Barok, Renaissance og Art Nouveau.
Scenografi til J. F. Willumsens keramik
Scenografien til Willumsens keramiske arbejde i 1986 på blev til i en dialog med Willumsens tanker og livsværk, som danner bestemte dynamiske mønstre både i forløbet og i det enkelte kunstværk.
Willumsens arbejde indeholder flere arketypiske elementer. Ved at tage udgangspunkt i symbolerne og mønstrene i hans samlede produktion, kan jeg - selv med mit nutidige udtryk - komme i kontakt med Willumsens kunstneriske formsprog, og samtidig berøre publikums indre oplevelser og hverdag.
Døden og livet, træet og kvinden, naturfænomener som bjerget, solen, vandet samt en hierarkisk trinfølge i verdensopbygningen, er nogle af de symboler og tegn i Willumsens arbejder jeg er inspireret af. Men først og sidst er det verdensmanden Willumsen - hans tanker og idealer, hans stræben og provokatoriske udfald - jeg har kæmpet med, inspireret af hans efterladte skrifter og kunstværker. Det er de oplevelser, alt dette materiale har givet mig, jeg har tilstræbt at omforme til rumkunst.
Anmeldelse af Henrik Wivel
Videnskaben sidder med mundkurv på ovenpå erkendelsens æbler ( men bliver dog befriet tilsidst af slangen ). Tableaufoto af performance på Københavns Universitet 1987: "Slangen i Paradiset - en vandring i billeder ". Flyveblad fra forestillingen. Avisomtale
Jeg forestiller mig det psykiske som et rum, der ikke blot findes inde i os, men som omgiver os. Og jeg er inspireret af tanken om vor tingslige verden som noget psykisk, der er objektiveret i en ikke psykisk form.
Arkitektur er som alt andet sjælens og intellektets manifestationer, som bringer den psykiske energi tilbage til mennesket - af hvad art energien end måtte være - ved at interagere med modtagerens eget psykiske rum.
Køkken for maleren Michael Falslev
Udgangspunktet køkkenet, er et ønske om at tilberedning af mad, og forberedelse af måltider, kan forløbe som rituelle handlinger der både indebærer mediteren og æstetisk opmærksomhed. Rammen er den lille by, båret på sin egen luftspejling, med naturen reflekteret i væggens rosa og hvide marmor og bordpladens sorte, sølvlysende granit. Den stramme, men langt fra minimalistiske tegning, henter rytmisk inspiration i et “samarbejdende” modspil til elementernes virvar i selve huset - et tidligere frimenighedshus fra 1897 - omgærdet af marker.
Og det forunderligere skete, at da hele indretningen var afsluttet, blandt andet med få eksklusive italienske og franske - topmoderne - designmøbler omkring husets store, rå brændeovn, og i åben forbindelse med køkkenet, var den første tanke der faldt mig ind da jeg gik over dørtærsklen: Romansk Kirkerum.
At skabe rumkunst er for mig - rent teknisk - først og fremmest et spørgsmål om at etablere et spændingsfelt m e l l e m rummets elementer og genstande, som i sig selv kan være ganske få. Jeg benytter mig blandt andet af samme princip, hvormed man opbygger et maleri, hvor mere eller mindre subtile forbindelser mellem de forskellige farver, linjer og bestemte rytmer er med til at danne det totale billedrum's betydning.