-rumskabende reflektioner og genspejlinger

krukke spejl s h

 

Solgudinden

I Japans Shintoreligion er Solgudinden symboliseret ved et spejl. Et spejl som ingen - ikke engang Kejseren eller det højeste præsteskab - nogensinde har måttet se. Det helligste af det hellige, svøbt i dyrebare silker og vidunderligt forarbejdede boxe, ligger hun midt inde i sit enkle og dog så sofistikerede Tempelkompleks i Ise. En underfuld beretning, som er indeholdt i Svend Hvass' bog: "Ise - Japans Ise Shrines - ancient yet new".

Og jeg spørger mig selv hvad det mon er for en kraft et spejl besidder, når det på den måde - gennem et par årtusinder, og helt ind i nutidens officielle Japan - kan være symbol for selve Solgudinden.

Det Universielle Spejl

“Universet er en kæmpestor Narcissus som spejler sig i den menneskelige bevidsthed - gad vide om Universet kan genkende sig selv.” Inger Christensen 

Og mennesket selv? - ja det spejler sig i de fysiske omgivelser som selv samme bevidsthed har skabt. Helt for sig selv.

Æstetik

“And I can say that I believe, that light is the maker of material. And that material is spent light”.  Louis Kahn 

Hver en ting i verden: - en møtrik, en mariehøne, de enestående fjer, de højeste bjerge, lange lige motorveje og snoede skovstier - alt stræber hver på sin måde efter at spejle og at reflektere Lyset

som farve

som form

som mønster og rytme

På den måde blev øjet skabt - som genspejlinger - og verden erkendt via sansemæssig iagttagelse omsat til et begribeligt symbolsprog i hverdagens genstande og ritualer. Det ligger gemt i den oprindelige betydning af begrebet: Æstetik.


Fra vi er ganske små, erkender vi verden ved at forholde os æstetisk til den. Og etikken er en direkte følgevirkning af denne form for iagttagelse, deltagelse og reflektion. "Æstetikken er Etikkens Moder", som forfatteren Joseph Brodsky har udtrykt det. - Og, ak og ve, for lige her og nu bliver det fuldtonede farvespekters reflekterede lys tvangsmæssigt erstattet af uinspirerende spare-pæres golde belysning.

 

 privat roterspejl

Etik

År 2015 oplever og genspejler store befolkningsgrupper dagens begivenheder og jordens tilstand næsten udelukkende via programmerede, digitale skærme og måle-instrumenter. Og i for eksempel dansk undervisningens måle-redskaber, er dannelses- og erkendelses-mål sorteret fra. Oplevelsens dimension er forsvundet, og empati kan ikke måles.


Er det mon ment som en forberedelse til en endnu tættere kobling mellem robot - menneske og robot - dyr? Foreløbig har den rationelle tanke fået mulighed for at køre sit helt eget løb i en parallel verden i Cyberspace - uden kontakt til omverdenens spejlbillede, lige bortset fra skærmenes spejl. - Det gælder for eksempel også når der handles med jordens vidunderlige resourcer på verdens store markedspladser i Cyberspace.


Men jeg ved, at alkymikerne og andre som gennem tiderne seriøst har søgt “De Vises Sten” - i en proces hvor materialet og mennesket gradvist ændrer og forædler hinanden - altid har handlet udfra en erfaring om, at for hurtig og for direkte adgang til stor indsigt, er en farlig sag. Dyb selverkendelse og åndelig udvikling må og skal udvikles i processen, og således på ethvert tidspunkt modsvare størrelsen af indsigt. Hvordan er reglerne mon, når der er tale om at skaffe sig adgang til Markedets uhyre kræfter - universelt set?


Gennem fremstilling og forbrug af dagligdagens produkter, ting og sager, er det enkelte menneske med til at be-sjæle eller af-sjæle verden på forskellig vis. Bevidst eller ubevidst. Karl Marx udtrykte det således (citeret og oversat fra "Le symbolisme des rues et des cites"):

De kan intet se omkring sig, som ikke er deres
ansigts udtryk, som ikke taler til dem om dem selv.
Selv deres landskab er besjælet / animeret.

I en mere nutidig udgave, har den svenske forfatter Gunnar Ekeløf sagt således:"Kun som vidne er mennesket til", og kræver et udtryk.

- Og jeg kikker på mig selv i mit spejl - og jeg tænker på spejlet som et medvidne.

Igen og igen har mine projekter spejlet sig i sommerfuglen. For mig selv kun registrerbart i et tilbageblik. Med sine mirakuløse forvandlinger, fra larve, over hemmelighedsfuld puppe, til migrerende, vinget væsen, er sommerfuglen blevet et universelt symbol for transformation og genfødsel.


Derfor har mine seneste stregtegninger af "fuglen" fået navnet: "Matrix for FremtidsErindringer", og jeg lægger tegningerne over alle mulige inspirationer gennem tid, som smukke "sandsynlighedsmønstre " i øjeblikkenes evige nutid.

 

sommerfugl1 white sommerfugl2

 

sommerfugl3

 

 

sommerfugl4